Vestervang 32, 1. tv., 2500 Valby

Yderst charmerende 3 værelses lejlighed - Total indflytningsklar.

Indbydende treværelses lejlighed i eftertragtet ejendom i det rolige og attraktive Hanssted-kvarter i Valby.

Der er så dejligt fredeligt på Vestervang. Netop her gemmer sig et skønt hjem med plankegulve, franske døre og skønne, lyse rum. Denne lejlighed oppe på første sal til venstre kan både parret og den vordende familie se sig helt forelskede i. Lad os tage jer med op i det dejlige lys, som boligen tilbyder; hævet fra gadeniveau og med store dannebrogsvinduer i alt fra to til fire fag giver jer samtidig en virkelig fin udsigt over området. En fordelingsentré giver adgang til den store stue med et lyst værelse en-suite, samt det andet værelse med et praktisk walk-in, dertil også køkken og badeværelse med separat bruseniche, væghængt toilet og pænt armatur, som spiller smukt sammen med væggenes lyserøde nuance. Den funktionelle linje videreføres i det pæne køkken, hvorfra der desuden er åbnet op mellem køkkenbord og stue. Køkkenet kommer således med rigelig plads til gastronomiske udskejelser i nydelige rammer, og snakken kan flyde uhindret mellem de to rum.

Også ejendommen i sig selv præsenterer sig aldeles indbydende. De røde mursten komplementeres af et rødt, halvvalmet tegltag, og så får I glæde af nogle dejlige udenomsarealer. Gårdmiljøet inviterer på frisk luft og grønne omgivelser i godt vejr, og det magelige kommer ydermere med det praktiske: Der er nemlig også en stor lækker cykelkælder.

Vi har jo allerede lokket lidt med, at beliggenheden er rar og fredelig. Der er under 300 meter til Vigerslevparkens rekreative muligheder, hvor I har Valbyparken i den ene retning og Damhussøen i den anden. Der er også gåafstand til bageren, til handlemulighederne og til de fine specialbutikker, der lidt efter lidt dukker op, som I bevæger jer længere mod øst ad Valby Langgade - man kan også cykle til Valby Tingsted på omtrent syv minutter, mens gode busforbindelser og bl.a. Ålholm St., Danshøj St. og Hvidovre St. ligeledes vil sørge for at forbinde jer med hverdagens destinationer.

Book jeres fremvisning nu på tlf. 5151 3636 hos ejendomsmægler Gabriel Barløse.