Mathildevej 16A, 2. TH., 2000 Frederiksberg

Bedste og skønneste beliggenhed ved Frederiksberg Have.

FLOT ISTANDSAT 2V'ER MED FRB. HAVE FOR ENDEN AF VEJEN

Hvad mere kan man ønske sig, end en klassisk Frederiksberg-lejlighed, som er flot istandsat med respekt for det originale byggeri? Det er præcis det, der venter jer på Mathildevej 16A.

Her kan I blive de nye ejere af en dejlig lejlighed på 67 lette og luftige m2, der særligt henvender sig til parret eller enkeltpersonen. Da alle rum tilgås fra entreen, kan lejligheden også nemt deles.

Bag hoveddøren oplever I et komplet indflytningsklart hjem, hvor gulvene er velholdte og de hvide vægflader bare venter på, at I sætter jeres personlige præg. Lejligheden har mange fine finesser, såsom de elegante stuklofter og den charmerende karnap i stuen, som skaber et naturligt hyggehjørne. Rummet er af rigtig god størrelse, så I kan nemt indrette jer med både spiseafdeling og sofamiljø. Det samme gør sig gældende for soveværelset, som er rummeligt og lyst med rig plads til seng og garderobe. Lejlighedens klassiske charme brydes af det moderne køkken, som står med hvide grebsfrie elementer og hvide bordplader, der tilsammen understreger det strømlinede udtryk. Ligeledes er badeværelset opført i et nutidigt design med hvide metrofliser og separat bruseniche. Lejligheden formår med andre andre ord at kombinere klassisk charme med moderne æstetik. Den er helt indflytningsklar, så I kan ligeså godt begynde at pakke flyttekasserne - jeres nye hjem venter jer.

Som beboere får I brugsret til ejendommens grønne gårdmiljø, et privat uderum, hvor de lune solskinstimer kan nydes ved de opsatte borde og bænke eller på græsset. Trænger I til større naturoplevelser, så ligger Frederiksberg Have bogstaveligt talt for enden af vejen, som jeres nye baghave, hvor I kan få jeres daglige dosis natur, uden at undvære byens liv. Nærområdet byder nemlig på alt fra velkendte dagligvarebutikker og specialforretninger til cafeer og spisesteder. Tilmed er der kun 10 minutters gang til Fasanvej Metro, der bl.a. tager jer til Frederiksberg Centret på bare et stop. Her vil I elske at bo.

Læs mere på foreningens hjemmeside www.mathildevej12-16a.dk/