Jernbanevej 14, 1. th., 2600 Glostrup

Fantastisk 3 vær. med solrig altan, elevator og gode parkerinsforhold

Pæn og lys lejlighed midt i Glostrup

I kan godt tage et nærmere kig på Jernbanevej 14,1, th. Her åbner vi nemlig dørene for en rigtig pæn, lys og rummelig treværelses lejlighed i en fin ejendom blandt de hyggelige, brostensbelagte gader midt i Glostrup, ganske tæt på alt. Kunne man ønske sig meget mere? Jo, det skulle da lige være en solrig, sydvendt altan!

Jeres nye tilværelse her i Glostrup kommer til at udfolde sig over mange, gode kvadratmeter, der starter i entréen, som leder jer til de to værelser, brusebadeværelset og det store, åbne leverum med køkken, spise- og dagligstue i ét. Masser af lys lukkes ind ad de brede vinduespartier, der findes i op til tre fag, og de to gode værelser gør sig perfekt som soveværelse og hjemmekontor eller måske børneværelse. Flotte trægulve løber som rød tråd, mens et pænt køkken giver god plads til madlavningen og byder på alt i hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine - der er desuden vaskefaciliteter på badeværelset. Som prikken over i'et forlænges boligen ud på den skønne, solrige altan, og det er fra stuen, I kan åbne op til sommer og sol. Om det er børnefamilien, det modne par eller den pladskrævende single, der er på boligjagt, kan de med sikkerhed finde sig til rette her!

Også ejendommen tager sig rigtig fint ud, for den står med solgul facade, røde tegl og hvidmalede vinduesrammer. Byggeåret hedder 2006, og ved ejendommen er der parkeringspladser til både bil og cykel, men det er den skønne, solrige altan med det hyggelige udkig til gaden, der virkelig udmærker denne bolig!

I bosætter jer midt i Glostrup omgivet af byens mange shopping- og handlemuligheder, restauranter, caféer og takeaway-tilbud. Efter få skridt kan I stå på Glostrup St., og herfra kan I hoppe på S-toget og f.eks. være ved København H på under 20 minutter. Hvis I tager bilen, tager det en lille halv time, og I kan nemt og hurtigt koble jer på motorvejen. Skole, daginstitution, hal, svømmehal og bibliotek byder sig desuden i byen, og så skal I heller ikke langt for grønne gåture i Vestskoven.

Kommer I til en fremvisning?