logo
image 01
image 02
image 03
købsaftale underskrevet
Brabrandvej 19
SKØN FAMILIEVILLA MED IDEEL BELIGGENHED
Velkommen til Brabrandvej 19, hvor denne villa bare venter på at danne rammerne om jeres familieliv.
Det eftertragtede kvarter udfolder sig som den perfekte kulisse for familien, lige ved Krogebjergparkens naturskønne arealer og udendørs legeplads, der udgør et skønt mødested for nabolagets børn. Den familievenlige beliggenhed understreges med velanlagte stisystemer, der leder direkte hen til Damhusengen og Damhussøen, som indbyder til en aktiv hverdag med løbeture, raske gåture eller hyggelige familieudflugter i den smukke natur. Både daginstitution og skole ligger inden for gåafstand, og når klokken ringer ud, så kan fritidsinteresserne plejes i de lokale idrætshaller. På indkøbstorvet kan de daglige provianter hentes, og når I trænger til luftforandring, så er der både bus- og togforbindelser inde for gåafstand. Her oplever I Rødovre, hvor byen er allerbedst!
Villaen charmerer straks med sin rødpudsede facade og hvide vinduesrammer, der står i fin kontrast til hinanden og skaber et præsentabelt førstehåndsindtryk.
Vi fortsætter indenfor, hvor I vil bemærke den indbydende atmosfære og det fantastiske lysindfald fra de store vinduespartier, som også inddrager havens fine natur i hjemmet og skaber en konstant kontakt mellem inde- og udelivet.
Dette kommer især til udtryk i den store stue, som udgør hjemmets samlingspunkt og indbyder til familiehygge og fredagsfilm, såvel som festlige middagsselskaber. På de lune sommerdage kan I bevæge jer ud i havens sydside herfra, hvor det vil være oplagt at anlægge en dejlig solterrasse. I naturlig forbindelse til stuen udfolder køkkenet fra Invita sig - her er fokus lagt på funktionelle løsninger med gode opbevaringsmuligheder og masser af bordplads til kokkeriet. Dagens første solstråler breder sig i spisekøkkenet og skaber de helt rigtige rammer for et hyggeligt morgenbord, hvor hele familien kan samles. Herfra er der udgang til havens fantastiske overdækkede terrasse, som udgør samlingspunktet for sommerens mange grillarrangementer, imens familiens yngste boltrer sig i haven og lyden af børnelatter sætter prikken over i'et på tilværelsen. Etagen afsluttes med et nydeligt badeværelse og et mulighedsrigt værelse, der nemt kan inddrages til stuen som en ekstra hyggekrog.
Vi bevæger os op på 1. salen, hvor der oprindeligt er gjort klar til tre værelser, men på nuværende tidspunkt er der to lyse og indbydende værelser, hvoraf det ene har indbygget skabsvæg. Den gennemtænkte planløsning efterlader jer således med en rummelig og indbydende repos, hvor I kan indrette en ekstra stue eller eventuelt sætte en væg op og inddrage den som et ekstra værelse. Vi stopper ikke her, får I kælderplan venter der jer nogle ekstra gode m2 med et moderniseret badeværelse fra 2011 og to disponible rum, der bare venter på at agere hobbyrum, teenageafdeling, hjemmekontor - ja, kun fantasien sætter grænser! Her kan boligdrømmen endelig gå i opfyldelse.
Velkommen hjem!
Gabriel Barløse
Køberrådgiver
Find din drømmebolig
Skriv dig op i vores køberkartotek, og kom forrest i køen når der kommer nye og spændende boliger til salg