Hviddingvej 31, 2610 Rødovre

3 plans villa nær skole, Damhussøen og S-Tog

GEDIGEN FAMILIEVILLA MED SUBLIM ADRESSE I HENDRIKSHOLMKVARTERET

Er du og din familie på udkig efter noget mere plads og jeres helt egen vidunderlige have? Så er denne villa måske sagen. Villaen ligger i det yderst eftertragtede Hendriksholmkvarter i Rødovre – det ideelle sted at slå sig ned for børnefamilien.

Villaens 230 etagemeter fordeler sig over en god og klassisk planløsning, og boligen fremstår i flot og indflytningsklar stand – her er nemlig lyse trægulve, hvidmalede vægge og store vinduespartier. I stueplanet ligger villaens hyggelige opholdsrum, hvor der er plads til hele familien. Køkkenet har en virkelig god størrelse, og de gyldne træelementer prydes af integrerede hårde hvidevarer. Alrummet ligger ved siden af også udgør den perfekte spisestue, og stuen ligger selvgfølgelig også i åben forbindelse. Den har sydvendte vinduespartier, så rummet bades i lys, og indretningsmulighederne er fantastiske. På denne etage ligger også en praktisk fordelingsentré samt et stort badeværelse med dobbelt håndvask, bruseniche og "Jacuzzi".

På 1. salen finder I endnu en stue – denne har brændeovn og direkte udgang til villaens sydvendte altan, hvorfra I har den fineste udsigt over nærområdet. Dertil kommer to regulære værelser – med mulighed for at etablere et ekstra i stuen uden at skulle gå på kompromis med rummets gode størrelse. Slutteligt når vi til den højloftede kælder, som råder over et depot, vaskerum, fyrrum og to disponible rum med gode anvendelsesmuligheder. Mulighederne er mange!

Ejendommen er opført i 1938 med nyt glaseret tegltag og den står med et klassisk ydre, der passer flot ind i bybilledet. Selve grunden tæller 524 kvadratmeter, og den er anlagt med grøn beplantning, der kræver minimal vedligeholdelse. I stedet kan I læne jer tilbage i havemøblerne på en af de mange terrasser, der bades i sol fra morgen til aften.

Villaen ligger midt i det eftertragtede Hendriksholmkvarter, der udgør et af Rødovres mest eksklusive områder. Det skyldes dels den rolige og trygge atmosfære, men det skyldes også, at området ligger tæt op ad Damhussøen, Damhusengen og tæt på Rødovre Centrum. Området præges af rolige villaveje, hvor ungerne trygt kan gå på eventyr og finde nye legekammerater. Villaen ligger bare 550 meter fra Rødovre Station, hvor S-toget kører til Hovedbanegården på kun 13 minutter, mens Rådhuspladsen ligger 7,5 kilometer væk, hvilket må siges at være en overkommelig distance på cykel, når vejret er dejligt.

Et lille familieparadis med bynær beliggenhed.

Villaen ligger midt i det eftertragtede Hendriksholmkvarter, der udgør et af Rødovres mest eksklusive områder. Det skyldes dels den rolige og trygge atmosfære, men det skyldes også, at området ligger tæt op ad Damhussøen, Damhusengen, daginstitutioner, Rødovre Gymnasium, Hendriksholm Skole og tæt på Rødovre Centrum. Området præges af rolige villaveje, hvor ungerne trygt kan gå på eventyr og finde nye legekammerater. Villaen ligger bare 550 meter fra Rødovre Station, hvor S-toget kører til Hovedbanegården på kun 13 minutter, mens Rådhuspladsen ligger 7,5 kilometer væk, hvilket må siges at være en overkommelig distance på cykel, når vejret er dejligt.

Et lille familieparadis med bynær beliggenhed.