Juelsmindevej 67, 2610 Rødovre

Skønt enderækkehus med stor have og skøn kælder

Værsgo' at komme med indenfor på Juelsmindevej 67 i Rødovre det er et yderst moderne rækkehus med en fantastisk planløsning, hvor døren åbner til en særdeles flot bolig, som passer til mange af livets stadier. Her venter intet mindre end 160 kvadratmeter, og vi tør godt love, at denne bolig vil opfylde de fleste af jeres behov.

Ja, nu kan I erhverve nøglerne til et attraktivt enderækkehus, som ligger i en rolig og tryg bebyggelse. Huset ligger på en lille stikvej til Juelsmindevej, helt uden gennemkørende trafik, og I har gode parkeringsmuligheder med både carport, garage til motorcyklen og bebyggelsens fælles parkeringsplads. Selve grunden tæller 341 kvadratmeter og fordeler sig over et lille forstykke såvel som en stor baghave, der indbyder til hyggelige stunder. Her venter et stort, sydvendt terrasseområde samt et grønt græsareal med plads til leg.

Rækkehuset egner sig perfekt til børnefamilier eller det unge par som der drømmer om at stifte familie. Boligen fordeler sig over tre etager med god plads til både samvær og privatliv, og alle rum er rummelige og regulære. Den lyse og moderne stil må siges at være prikken over i’et, og den spiller flot sammen med bl.a. de gyldne mosaikparketgulve i opholdsrummene.

Stueetagen imponerer med sin store, kombinerede stue og spisestue, der bades i lys takket være den sydvendte vinduesvæg. Rummet byder på et hav af indretningsmuligheder, og der er nem adgang til køkkenet, som er placeret ved siden af. Det er opført med tidløse skabselementer og gode hårde hvidevarer, og rammerne om madlavningen er praktisk talt i top.

På etagen venter også et gæstetoilet og en entré, og herfra er der trappe op til 1. salen. Her venter tre gode værelser og et stilsikkert badeværelse med glasafskærmet brus, og slutteligt får I en sund og højloftet kælder med gode anvendelsesmuligheder. I får nemlig tre disponible rum, og det største af dem er ideelt som teenageafdeling, hjemmekontor eller slyngelstue.

Med denne beliggenhed kommer I til at bo i et eftertragtet nabolag med kort til både lokale indkøb, daginstitution, sportsfaciliteter, Tinderhøj Skole grønne områder som Vestvolden og Damhusengen. Der er kun 2 kilometer til Rødovre Centrums mange shoppingmuligheder, og Damhusengen. Endelig er det er næsten ikke til at tro, at man kan cykle til Rådhuspladsen på mindre end 30 minutter.

Book allerede i dag en fremvisning hos ejendomsmægler Gabriel Barløse på 5151 3636.