Pildamsvej 29, 2610 Rødovre

Pragtfuld 1. plans villa (184 m2) nær Damhussøen

PLADS TIL DET GODE LIV FOR HELE FAMILIEN På Pildamsvej i Rødovre kan I blive de heldige ejere af en villa, der både er stilfuld, lige til at flytte ind i og ligger i et attraktivt kvarter tæt på Damhussøen og Damhusengen. Her får I den perfekte kombination af byliv og natur. Det er en bolig med hele 172 m2 - perfekt til en stor børnefamilie eller parret, der kan lide god plads, måske til hyggelige stunder med venner og familie. Huset er i så god stand, at det bare handler om at hænge kunsten op på væggen - så er I nærmest flyttet ind. Der er gennemgående flotte trægulve, gulvvarme i hele huset, højt til loftet, rene linjer og tidløse materialer. En af villaens største kvaliteter er det skønne køkken, hvor I kan indrette jer med barstole, så hele familien kan samles. Køkkenet står helt skarpt med skuffer uden synlige greb og indbyggede hårde hvidevarer - flot og indbydende. I forlængelse af køkkenet ligger den store stue, som har et imponerende lysindfald og direkte udgang til terrassen. Planløsningen afsluttes med gæstetoilet, bryggers, badeværelse samt 4 værelser og et disponibelt rum. Der er kort sagt rig plads til børn og voksne. Ejendommen er omkranset af flotte fliser og en carport i et enkelt og let design med plads til 2 biler. Der er desuden et skur og et dejligt æbletræ, der står som en grøn skulptur i haven, sammen med bl.a. en imponerende stor Rhododendron i lilla og pink. Her skal I ikke tænke på krævende vedligehold. I kan i stedet nyde livet i solen med familien. Adressen ligger perfekt i Rødovre som nabo til søområdet, hvor der er plads til dejlige gå- og løbeture samt gode legepladser og hyggelig forårs- og sommerstemning ved søbredden eller caféen. Inden for en kilometers radius ligger desuden Rødovre Centrum, med alle typer af butikker, Magasin og Atlas Biograferne. Børnefamilien kan tilmed glæde sig over de nærtliggende skoler og dagsinstitutioner. Her er I med andre ord sikret hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden. I er velkomne til at kontakte os for en fremvisning