Dianavej 9, 2610 Rødovre

Dødsbo - kan derfor evt. overtages hurtigt.

SMUK VILLA VED DAMHUSSØEN - Beliggende i det absolut bedste og mest attraktive kvarter i Rødovre, åbner vi dørene for denne skønne villa, der byder på overraskelser indendøre såvel som udendøre!

Vi træder indenfor I denne 111 m2 smukke villa der åbner sine døre for to planer, som byder på en stue, tre fine værelser, et skønt køkken, et intimt badeværelse, et bryggers og en charmerende udestue. Gennem entréen bevæger vi os videre ind I køkkenet, som byder på en masse god madlavningsplads og et dejligt spisebord. Stilen fra køkkenet fortsætter inde i stuen, hvor de mørke sofaer står i smuk kontrast til de hvide trægulve og inviterer til hyggelig pejsehygge. Fra stuen bevæger vi os videre ind i den lyse udestue, som stråler frem fra de store panoramavinduer og har loft til kip med stort vinduesparti. Her har I muligheden for at nyde eftermiddagskaffen eller aftenteen, mens I lader haven omslutte jer. Ovenpå præsenteres vi for to store alternative værelser, som begge fremstår luksuriøse med hver deres særlige stil. Her byder det ene værelse på egen sydvendt altan, hvor man kan nyde de mange solrige timer. Derudover byder villaen også på et smukt badeværelse.

Ejendommen er fra 1926 og har et grundareal på 517 m2, som fordeler sig på den fine terrasse og den idylliske have, som byder på en masse overraskelser! Her finder I blandt andet spændende skulpturel kunst, samt fine japansk-inspirerede træer og buske. Med ejendommen følger også et værksted.

I dette idylliske område får I det bedste af to verdener, nemlig forstadens ro med bylivets muligheder, hvor naturskønne områder befinder sig lige om hjørnet! Nærområdet findes både masser af indkøbsmuligheder, takeawaysteder, restauranter, barer, caféer, gode institutioner og skoler, samt meget mere! Med blot 300 m til Damhussøen, vil I opleve, hvordan søens rolighed kan give pusterum i den travle hverdag. Et oplagt sted at gå ture alene eller med børnene. På den anden side af Damhussøen ligger Valby og så er der ikke langt til indre København, hvis behovet skulle opstå. Alt i alt en underskøn villa med perfekt beliggenhed.

NB! Dødsbo - kan derfor evt. overtages hurtigt men intet krav.