Fantastisk enderækkehus med et væld af dejlige detaljer, her kan nævnes den dejlige havestue, stor overdækket fliseterrasse, drivhus, udhuse samt den store have/grund.
Ejendommen indeholder: lys og hyggelig opholdsstue med flotte trægulve og udgang til havestuen, flot åbent elementkøkken med masser af skabsplads, nyere gæstetoilet med gulvvarme i en spændende stil. 1 salen indeholder 2 dejlige soveværelser uden skrå vægge det ene med indbygget skabe, hyggeligt børneværelse samt nyere lækkert flisebadeværelse med gulvvarme og separat bruseafdeling. Endelig er der en dejlig kælder, hvor der er plads til det huslige (vaskerum) samt det praktiske (værksted). Kælderens gulvafløb har nymonteret højvandslukke. Sidst og ikke mindst skal nævnes det netop nyistandsatte lyse og venlige trapperum.
Området et et lukket og roligt villakvarter med legeplads og grønt område herunder Vestvolden. Der er gåafstand til skolen, offentlige transportmidler samt lokale indkøbsmuligheder.
Dette er den perfekte bolig for børnefamilien - god fornøjelse.