Åbjergvej 24, 2720 Vanløse

Pragtfuld Bungalow lige ved Damhussøen

Rummelig og mulighedsrig villa nær Damhussøen

Nu kan vi slå dørene op til denne skønne bolig, der, foruden mange etagemeter, giver jer en virkelig dejlig beliggenhed, der er lige så grøn, som den er rolig. Velkommen hjem!

Indenfor folder villaens indre sig ud, så I kan se frem til gode, lyse arealer hele vejen rundt. Boligen er gennemgående rummelig og velholdt med klassiske elementer og charme. Ønsker I at tilføje jeres eget præg på hjemmet, er der samtidig gode muligheder for at få forskellige drømme til at gå i opfyldelse.

Planløsningen udfolder sig på et dejligt stueplan, der giver jer en pæn og praktisk entré, to skønne og let møblerbare værelser, et rummeligt badeværelse og et velpasset køkken med alt, I behøver af hårde hvidevarer. Slutteligt får I en skøn spisestue og opholdsstue med et flot lysindfald og mange indretningsmuligheder. En næsten fuld og rigtig pæn og lys kælder giver jer rig plads og mange muligheder med husets andet badeværelse og flere gode, disponible rum - lige til at gå til.

Direkte fra den sydvendte stue har I udgang til en solrig have, der består af en hyggelig, overdækket terrasse med plads til bløde havemøbler og videre et grønt og indbydende areal, der er både solrigt og uforstyrret takket være høje hæk. Villaen byder ydermere på en garage til familiens bil og cykler.

Sidst, men bestemt ikke mindst, kan I virkelig glæde jer til en attraktiv beliggenhed, som giver jer kort afstand til både Frederiksberg og Valby og ikke mindst til Damhussøens grønne åndehul, som ligger bare 300 fra hoveddøren: Et oplagt sted til talrige gå- og løbeture året rundt, ja, en sand oase! Alt i alt får I hjemme i et virkelig dejligt, trygt og familievenligt kvarter med flere gode skoler og daginstitutioner i nærheden samt et fint udvalg af dagligvareforretninger og hyggelige spisesteder. I får adresse i et skønt smørhul, hvorfra hverdagen glider nemt og bekvemt - og skal I videre ud på tur, kan I snildt cykle mod resten af København.