Fjordvangen 11, Gundestrup, 4571 Grevinge

Nydeligt sommerhus med en smuk have

Bliv et med det grønne i denne feriebolig, der indbyder til afslapning og hygge. Med store vinduer og grønne vægge bliver naturen bragt med indenfor i huset, der består af entré, badeværelse, køkkenalrum samt skønne udeområder med adskillige letanvendelige skure.

Fritidshusets stue indbyder til mange formidable stunder, hvor I som familie kan samles om brændeovnen eller i en af rummets indbydende kroge og i den grad nyde udsynet til den frodige beplantning udenfor. Her kan I nyde aftensmaden ved spisebordet og være i samtale med dem i køkkenet, som ligeledes indbyder til samvær, da der er udsmykket med køkkenhalvø, hvilket resulterer i, at der er plads til ekstra mange hænder i arbejde. Dette arbejdsrum er opført i tidløse elementer, så det er virkelig nemt at holde - og så tager moderniteten ikke noget af den ellers charmerende indretning, men den står bare i godt samspil med den. Vender I blikket mod badeværelset, er dette virkelig fint med separat bruseniche, og igen er den simplistiske stil gennemført med hvide elementer.

Selve ferieboligens værelse giver også et dejligt udsyn til den fine have. Udover dette er der i værelset masser af plads til opbevaring - og så prydes rummet også af nogle utroligt velholdte gulve, hvilket ligeledes gør sig gældende i stuen. Selve entréen giver garderobeplads og er et skønt rum for gæster at bydes indenfor i.

Udearealet præsenterer sig flot med en stor terrasse, der til dels er overdækket, så alle kan nyde den friske luft, om de vil sidde i direkte sol eller skånes lidt i skyggen. Resten af haven byder på flere behagelige kroge, hvor store og imponerende træer pryder udsynet fra bænke og græsplæne. I den store have finder I også en lille bålplads, så udelivet virkelig kan nydes her. Til grunden hører sig carport samt skurene, der giver plads til alle de praktiske haveredskaber.

Bevæger I jer ud i det rolige sommerhusområde, er kysten bare 300 meter væk - I kan nyde disse fantastiske omgivelser ved gå- eller badeture samt at blive medlem i den nye og kommende lystbådeklub, her er at finde. Hvis I leder efter indkøbsmuligheder eller tog, skal I blot til Grevinge, og ellers er der busforbindelse tæt ved ferieboligen - området byder også på Asnæs med svømmehal og bibliotek, og så er Holbæk kun 20 minutter væk i bil. Så kan de større udflugter også tilpasses!

Velkommen til.